Hvis I kører i bil til Nissan :

Anbefalet rute:

Fra Fredericia til Nissan er der 1.800 km ad ruten over Mulhouse. Denne rute anbefales, hvis I vil hurtigt derned, da ruten har de mest lige vejstrækninger, erfaringsmæssigt har mindst trafik, og er ret enkel. Alt i alt skulle den tage kortest tid i bil og koste mindst brændstof. Kun Lyon kræver, at man ”holder tungen lige i munden” og har flere end 2 øjne, idet der er flere store motorvejsindfletninger.

Ruten over Mulhouse:

Hamburg=>Hannover=>Kassel=>Frankfurt=> følg skilte mod Basel indtil Freiburg=> Mulhouse=>Dole=>Lyon (følg skiltene mod Marseille gennem Lyon og sydpå) =>Orange, følg vejen mod Barcelona indtil Beziers Ouest, til højre efter frakørsel, efter ca. 3 km, N9 mod Nissan.

På hjemvejen skal man gennem Lyon følge skilte mod Paris indtil lidt nord for byen, kør derpå fra mod Bourg am B. og Strasbourg, dog igen skiltning mod Paris indtil Dole, herefter Mulhause.

På denne rute passeres fire motorvejsstrækninger, der koster følgende mod Nissan:

2,20 + 20,30 + 19,00 + 5,10 = i alt: 46,60 Euro

 

Overnatning:

For de der ønsker overnatning på ruten, kan jeg anbefale Hotel Löven i dobbeltbyen Graben-Neudorf. Det er billigt, gode værelser og maden er fin. På Autobahn 5 kører I før Karlsruhe fra mod Bruchsal (frakørsel 35/ell. 36), og drejer efter afkørsel til højre. Herfra er der ca. 5 km til hotellet. Der kan reserveres på:

Tlf.: 072 55 93 42 / Fax: 072 55 22 24


Deutschland vorbei:

For de, der ikke føler at de mange timer i bil gennem Tyskland er alle tiders ferieoplevelse, men som alligevel gerne vil ha` bilen med til Sydfrankrig, er der også gode råd at hente. Flere og flere vælger biltoget fra Hamburg eller Husum til Mulhause i Nordfrankrig. Spørg for hos DSB om afrejsedato og afrejsested, (NB! Det er ikke altid billigst fra Hamburg).

På billigste afrejsedage skulle turen koste ca. 5.500 kr t/r for 5 personer. For dette beløb ankommer man (forhåbentligt) veludhvilet til Frankrig og har sparet t/r: to hotelophold, 2 x morgenmad, benzinforbrug og slitage på bilen for 2 x 90 0 km´s kørsel. Man har kun den halve tur tilbage at køre selv, og det er tilmed på Europas bedste motorveje, de franske.

Ankomst til Nissan:

På motorvejen køres fra ved Beziers Ouest (=Beziers Vest), afkørsel 36. Efter frakørsel drejes til højre. Følg vejen indtil der vises af til højre mod vejen N9, Narbonne og Nissan. Efter ca. 12 km kommer I til den skønne by Nissan, jeres rejses og drømmes mål!

Når I kører ind i Nissans smalle gader følges den ensrettede gade rundt om centrum. Ved hovedgaden drejes igen til venstre, (det er kun lastbiler der ikke må dreje til venstre). Efter 300 m er I på torvet. I det bagerste hjørne af torvet ligger HUSET, adresse:

 

7, Place du Marché (=Markedspladsen /Torvet nr. 7)


II. Hvis I ikke har bil med til Nissan :

Rejsemuligheder :

Der kan rejses med ordinært rutefly til Paris, og derpå med TGV højhastighedstog fra Paris til Beziers. TGV toget afgår fra Paris lørdage og søndage kl. 10.30 og ankommer til Beziers kl. 15.29. Prisen er ca. 460 kr for voksne + pladsbillet (50-100 kr) og det halve for børn under 12 år.

Der kan flyves med bl.a. selskabet Ryan Air fra Billund til Girona to gange om ugen til lavpris. Og dagligt fra Kastrup til Carcassonne, som kun ligger 50 km fra huset.